Rally-lydighed er en hundesport, hvor samarbejdet mellem hund og fører er i centrum. Øvelserne afspejler mange af de bevægelser og signaler, der også bruges i hverdagen, for eksempel på gåturen.


På en rallybane følger man en rute med 10–20 skilte. Hvert skilt angiver en øvelse, som hund og fører skal udføre. Hundeføreren skal selv finde den rigtige vej rundt på banen og sikre, at øvelserne udføres korrekt.


Ved konkurrencer gives point både for korrekt udførte øvelser og for hundens samarbejde og arbejdsglæde undervejs.


Rally består af følgende klasser:


  • Begynder
  • Øvet
  • Champion
  • Ekspert
  • Åben klasse (med blandede øvelser)


Der findes mere end 300 forskellige rallyskilte fordelt på de forskellige klasser. Flere af øvelserne minder om øvelser fra DcH-lydighed, DKK-lydighed og agility.

Under træning og konkurrencer må hundeføreren gerne rose og opmuntre hunden undervejs, og der er ingen faste krav til antal eller formulering af kommandoer.


Hvis I vil vide mere, kan I læse rally-reglementet her: DcH Rally Reglement 2025.pdf


Tilmelding

Kontakt Gitte Knudsen for mere information om træningen og de aktuelle hold.

📞 51 90 29 73

📧 heika1.gk@gmail.com  



Nyheder

Sponsorer