At blive DCH’er i Hjørring
Hej, mit navn er Pia og jeg træner i DCH i Hjørring. Jeg har haft flere hunde gennem tiden, men aldrig trænet i klub før, og vil dele lidt tanker/oplevelser om det, ”at blive DCH’er”.
I sommeren ’24 fik min daværende hund, Ludwig, pludselig en diskusprolaps og måtte desværre aflives temmelig akut, og så var jeg pludselig hundeløs.
På det tidspunkt havde jeg ikke aktuelle planer om en ny hvalp, men når man er vant til at ha en hund traskende bag sig konstant, så er det svært at undvære og savnet var så stort, at selv manden mente, det var på tide, jeg fik en ny 😊. Så da der pludselig bød sig en chance, kørte jeg til Sydfyn og hentede en hvalp.
Med til historien hører egentlig, at vi 2 år tidligere var flyttet fra Løgstør op til min mand i nærheden af Hjørring. Og jeg indrømmer gerne, at jeg havde svært ved at finde mig til rette og finde ”min” omgangskreds i et helt nyt område uden familie og venner, og tilmed som førtidspensionist, så der heller ikke var job-bekendtskaber.
Så jeg besluttede, at hundetræning måtte kunne få mig lidt hjemmefra og ud blandt andre, samtidig med at jeg kunne få noget kvalitetstid med min hund. Jeg søgte lidt på nettet og blev fanget af opslagene fra DCH Hjørring – det måtte prøves, og jeg tilmeldte straks vores nye hvalp til hvalpeholdet.
Når man er helt ny i hundetræningsverdenen, så er det da med en vis uro i maven, man møder op første gang. Har man den ”rigtige” hund? Har man det rigtige udstyr? Vil man overhovedet kunne finde ud af det? Bliver man til grin, fordi man intet ved? Kan man snakke med de andre? Osv. osv. osv. Alle de bekymringer var total unødvendige!
Hvalpeholdet var tilknyttet rigtig dygtige trænere. De var imødekommende og venlige og talte et sprog alle forstod. Man følte sig straks velkommen. 😀 Hundene var meget forskellige, gadekryds, hunde med stamtavle, store, små, og i alle variationer. Lige så forskellige var holdkammeraterne, helt nye hvalpeejere, nogle der havde trænet før, nogle der ikke havde trænet før og med meget forskellige ambitioner. Nogle ville gerne fremad og i konkurrencer, nogle ville ”bare” gerne ha en hund, der kunne gå pænt i snor eller komme, når der blev kaldt. Ingenting var forkert. Undervisningen tog udgangspunkt i den enkelte hvalp/hundefører og i, hvor langt vi hver især var kommet med øvelserne. Der var individuelle råd til forbedringer, hvis vi havde et problem – igen var hvalpene meget forskellige og krævede at blive håndteret forskelligt, men heldigvis var trænerne meget kompetente og erfarne, så der var mange muligheder for hjælp. Efter undervisningen var der kaffe/kage og snak om stort og småt, både træningen, udfordringer med hundene derhjemme, vaccinationer, behandling mod flåter osv. osv. og vi fandt hurtigt ud af, at intet er for småt til at vende.
Vi kom derefter videre på unghundeholdet og min hund kom for alvor i puberteten. Nye trænere, nye øjne på, men igen både imødekommende, erfarne og rigtig dygtige. Nogle dage rykkede vi os rigtig meget, og sejrene blev fejret. Andre gange tog min hund en ekstra runde på banen, og også dette blev håndteret med god kompetence og vejledning, godt humør og støtte.
Der opstod nogle udfordringer, som krævede lidt ekstra støtte for mig og min hund, og jeg må indrømme, at jeg på et tidspunkt overvejede om det at træne var det rigtige for os. Men min træner henviste til en af klubbens meget erfarne trænere, hvor jeg straks fik nogle råd til håndtering af problemerne. Det hjalp en del. Og vi fortsatte ufortrødent. Den hjælp er simpelthen ”en del af pakken”, når man er DCH’er i Hjørring.
Efter unghundeholdet skulle der tages stilling til, hvilken retning vi ville. Og det er jo lidt svært, når man, som helt ny, reelt ikke kender mulighederne – og dem er der mange af i DCH Hjørring. Heldigvis var klubben klar med individuel guidning, og vi kom videre på C-holdet.
Jeg har lidt en bøllehund og er ikke selv erfaren hundefører, så da vi igen fik brug for lidt ekstra hjælp, så stod formanden klar med hjælp, råd og vejledning, og vi fik bedre styr på tingene. Man føler virkelig, at det er en klub, hvor alle vil en det bedste. 😊
Udover selve træningen arrangeres der også masser af kurser, som man frit kan tilmelde sig i klubben. Både med og uden hund. Virkelig gode, lærerige kurser. Der uddannes også nye trænere i DCH Hjørring og her kan man af og til melde sig som ”forsøgskanin” – det er spændende.
Flere af mine tidligere holdkammerater er i fuld gang med konkurrencer, sågar DM, så hvor hurtigt man rykker frem er også helt individuelt. Nogle andre er stoppet efter unghundehold, for dér er deres ambitioner opfyldt. Intet er forkert.
Nåja, jeg må også hellere lige nævne sommerfesten 😂 det var virkelig en sjov dag med masser af ”hundelege”, hvor hunde på alle niveauer kunne være med. En super god dag med masser af hundesjov, god mad og godt selskab.
Man bliver hurtigt en del af klubben. Og man kommer til at kende mange mennesker – både holdkammerater og trænere. Og der er ingen forskel på, hvor langt man er. Alle snakker med alle.
Jeg har efterhånden fundet mig rigtig godt tilpas her ”nordenfjords”. Jeg har fået min egen omgangskreds heroppe, og et tilhørsforhold i en klub, som man næsten ikke kan færdes i uden at støde ind i nogle, man kender, og som har lyst til en lille hundesnak 🤔 Jeg er blevet bidt af hundetræningen i DCH Hjørring – både selve træningen, kurserne og det sociale i klubben.
Faktisk så bidt af det, at jeg har hentet mig en hund mere, som nu efter både hvalpehold og unghundehold er landet på et Rally hold. Hunde er forskellige, og det er dér han trives bedst - og det giver igen flere dygtige trænere, holdkammerater og rigtig meget sjov.
Om vi nogensinde kommer til at sætte vores ben på en konkurrencebane, skal jeg lade være usagt, men så kan man i hvert fald være med til konkurrencerne som frivillig og se på alle de rigtig dygtige hunde og hundeførere, der er nået så langt. Jeg har selv lige været frivillig ved DM, og har haft en fantastisk weekend med andre frivillige fra både egen og andre klubber, og det var en rigtig god oplevelse.
Jeg kom egentlig til DCH Hjørring for at træne min hund og komme lidt hjemmefra. Jeg havde ikke regnet med, at jeg også ville finde et fællesskab, en omgangskreds og et sted, hvor jeg føler mig så godt hjemme.
For mig er det blevet meget mere end bare en times hundetræning om ugen…
Man bliver virkelig DCH’er i Hjørring.